Massage

Fysiurgisk massage

Fysiurgisk massage er en massageform der virker ved, at massøren gennemarbejder musklerne fra deres udspring til deres tilhæftning.

Denne behandling af musklerne medfører en øget blodgennemstrømning og løsnen af ophobede affaldsstoffer. Kredsløbet bliver derved stimuleret, muskelbalancen øget samtidig med at immunforsvaret aktiveres.

Massagen virker afspændende og smertelindrende på ømme og overbelastede muskler, samtidig med at kroppens udskilning af affaldsstoffer øges. Derved opnås større bevægelighed i muskler og led.

Fysiurgisk massage har i langt de fleste tilfælde ligeledes en yderst positiv indflydelse på en anspændt og/eller stresset psyke. Fysiurgisk massage kan både anvendes ved svære muskelspændinger eller som en generel afslapning og forkælelse.

Også gravide kan have god gavn af fysiurgisk massage, da den øgede vægt ofte giver svære ryg- og nakkesmerter m.v.